Bygningsintegreret PV er blevet beskrevet som et sted, hvor ikke-konkurrencedygtige PV-produkter forsøger at nå markedet. Men det er måske ikke fair, siger Björn Rau, teknisk chef og vicedirektør for PVcomB hos
Helmholtz-Zentrum i Berlin, som mener, at det manglende led i udrulningen af BIPV ligger i krydsfeltet mellem byggebranchen, byggebranchen og PV-producenter.
Fra PV Magazine
Den hurtige vækst inden for PV i løbet af det seneste årti har nået et globalt marked på omkring 100 GWp installeret om året, hvilket betyder, at der produceres og sælges omkring 350 til 400 millioner solcellemoduler hvert år. Integration af dem i bygninger er dog stadig et nichemarked. Ifølge en nylig rapport fra EU's Horizon 2020-forskningsprojekt PVSITES var kun omkring 2 procent af den installerede PV-kapacitet integreret i bygningsbeklædning i 2016. Dette minimale tal er særligt slående, når man tænker på, at mere end 70 procent af energien forbruges. Al den CO2, der produceres på verdensplan, forbruges i byer, og cirka 40 til 50 procent af alle drivhusgasemissioner kommer fra byområder.
For at imødegå denne udfordring med drivhusgasser og fremme elproduktion på stedet introducerede Europa-Parlamentet og Rådet i 2010 direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, udformet som "Nær-nulenergibygninger (NZEB)". Direktivet gælder for alle nye bygninger, der skal opføres efter 2021. For nye bygninger, der skal huse offentlige institutioner, trådte direktivet i kraft i begyndelsen af dette år.
Der er ikke specificeret nogen specifikke foranstaltninger for at opnå NZEB-status. Bygningsejere kan overveje aspekter af energieffektivitet såsom isolering, varmegenvinding og energibesparende koncepter. Da en bygnings overordnede energibalance er det regulatoriske mål, er aktiv elektrisk energiproduktion i eller omkring bygningen dog afgørende for at opfylde NZEB-standarderne.
Potentiale og udfordringer
Der er ingen tvivl om, at implementering af PV vil spille en vigtig rolle i designet af fremtidige bygninger eller renovering af eksisterende bygningsinfrastruktur. NZEB-standarden vil være en drivkraft i at nå dette mål, men ikke alene. Bygningsintegrerede solceller (BIPV) kan bruges til at aktivere eksisterende områder eller overflader til at producere elektricitet. Dermed er der ikke behov for yderligere plads til at bringe mere PV ind i byområder. Potentialet for ren elektricitet genereret af integreret PV er enormt. Som Becquerel Instituttet fandt i 2016, er den potentielle andel af BIPV-produktion i den samlede elforbrug mere end 30 procent i Tyskland og for mere sydlige lande (f.eks. Italien) endda omkring 40 procent.
Men hvorfor spiller BIPV-løsninger stadig kun en marginal rolle i solcellebranchen? Hvorfor er de sjældent blevet overvejet i byggeprojekter indtil videre?
For at besvare disse spørgsmål gennemførte det tyske Helmholtz-Zentrum Research Center Berlin (HZB) sidste år en efterspørgselsanalyse ved at organisere en workshop og kommunikere med interessenter fra alle områder af BIPV. Resultaterne viste, at der ikke er mangel på teknologi i sig selv.
På HZB-workshoppen indrømmede mange fra byggebranchen, der udfører nye bygge- eller renoveringsprojekter, at der er videnhuller vedrørende potentialet i BIPV og de understøttende teknologier. De fleste arkitekter, planlæggere og bygningsejere har simpelthen ikke nok information til at integrere PV-teknologi i deres projekter. Som følge heraf er der mange forbehold over for BIPV, såsom det tiltalende design, de høje omkostninger og den uoverkommelige kompleksitet. For at overvinde disse tilsyneladende misforståelser skal arkitekternes og bygningsejernes behov være i forgrunden, og en forståelse af, hvordan disse interessenter ser på BIPV, skal være en prioritet.
En ændring af tankegang
BIPV adskiller sig på mange måder fra konventionelle solcelleanlæg på taget, som hverken kræver alsidighed eller hensyntagen til æstetiske aspekter. Hvis produkter udvikles til integration i bygningselementer, er producenter nødt til at genoverveje. Arkitekter, bygherrer og bygningsbeboere forventer i første omgang konventionel funktionalitet i bygningens ydre. Fra deres synspunkt er elproduktion en yderligere egenskab. Derudover skulle udviklere af multifunktionelle BIPV-elementer overveje følgende aspekter.
- Udvikling af omkostningseffektive, skræddersyede løsninger til solaktive bygningselementer med variabel størrelse, form, farve og gennemsigtighed.
- Udvikling af standarder og attraktive priser (ideelt set for etablerede planlægningsværktøjer, såsom bygningsinformationsmodellering (BIM).
- Integration af solcelleelementer i nye facadeelementer gennem en kombination af byggematerialer og energiproducerende elementer.
- Høj modstandsdygtighed over for midlertidige (lokale) skygger.
- Langtidsstabilitet og forringelse af langtidsstabilitet og effekt, samt langtidsstabilitet og forringelse af udseende (f.eks. farvestabilitet).
- Udvikling af overvågnings- og vedligeholdelseskoncepter, der tilpasser sig de specifikke forhold på stedet (hensyntagen til installationshøjde, udskiftning af defekte moduler eller facadeelementer).
- og overholdelse af lovkrav såsom sikkerhed (herunder brandsikring), bygningsreglementer, energireglementer osv.
Opslagstidspunkt: 09. dec. 2022