I går annoncerede Den Europæiske Union, at teksten til Carbon Border -justeringsmekanismen (CBAM, Carbon Tariff) -forslaget officielt vil blive offentliggjort i EU's officielle tidsskrift. CBAM træder i kraft dagen efter offentliggørelsen af Den Europæiske Unions officielle tidsskrift, det vil sige 17. maj! Dette betyder, at EU -kulstoftariffen i dag har gennemgået alle procedurer og officielt trådt i kraft!
Hvad er en kulstofafgift? Lad mig give dig en kort introduktion!
CBAM er en af de centrale dele af EU's “Fit for 55 ″ Emission Reduction Plan. Planen sigter mod at reducere EU -medlemsstaters kulstofemissioner med 55% fra 1990 -niveauer i 2030. For at nå dette mål har EU vedtaget en række foranstaltninger, herunder at udvide andelen af vedvarende energi, udvide EU -kulstofmarkedet, stoppe salget af brændstofbiler og etablere en kulstofgrænsemæglingsmekanisme, i alt 12 nye regninger.
Hvis det simpelthen opsummeres på populært sprog, betyder det, at EU opkræver produkter med høje kulstofemissioner importeret fra tredjelande i henhold til kulstofemissionerne i importerede produkter.
Det mest direkte formål med EU om at oprette kulstoftariffer er at løse problemet med ”kulstoflækage”. Dette er et problem, som EU's klimapolitiske indsats står overfor. Det betyder, at EU -virksomheder på grund af strengere miljøbestemmelser er skiftet til regioner med lavere produktionsomkostninger, hvilket resulterede i nogen reduktion i kuldioxidemissioner på verdensplan. EU's kulstofgrænseafgift sigter mod at beskytte producenterne inden for EU, der er underlagt streng kulstofemissionskontrol, øger toldomkostningerne for relativt svage producenter, såsom mål for eksterne emissionsreduktion og kontrolforanstaltninger, og forhindrer virksomheder inden for EU fra at overføre lande med lavere emissionsomkostninger, for at undgå "kulstoflækage".
På samme tid, for at samarbejde med CBAM-mekanismen, lanceres reformen af Den Europæiske Unions Carbon Trading System (EU-ET) også samtidig. I henhold til udkastet til reformplan vil EU's gratis kulstoftilskud blive fuldt ud trukket tilbage i 2032, og tilbagetrækningen af frie kvoter vil øge producenternes emission omkostninger yderligere.
I henhold til de tilgængelige oplysninger vil CBAM oprindeligt gælde for cement, stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint. Produktionsprocessen for disse produkter er kulstofintensiv, og risikoen for kulstoflækage er høj, og den vil gradvist udvide til andre brancher i det senere tidspunkt. CBAM starter retssagen den 1. oktober 2023 med en overgangsperiode indtil udgangen af 2025. Skatten vil officielt blive lanceret den 1. januar 2026. Importører skal erklære antallet af varer, der er importeret til EU i det foregående år, og deres skjulte drivhusgasser hvert år, og derefter vil de købe et tilsvarende antal CBAM -certifikater. Prisen på certifikaterne beregnes baseret på den gennemsnitlige ugentlige auktionspris på EU -ETS -kvoter, udtrykt i EUR/T CO2 -emissioner. I løbet af 2026-2034 finder udfasningen af frie kvoter under EU ETS sted parallelt med CBAM.
I det store og hele reducerer CO2
Først og fremmest er mit land EU's største handelspartner og den største kilde til råvareimport, såvel som den største kilde til legemliggjorte kulstofemissioner fra EU -import. 80% af kulstofemissionerne i mit lands mellemprodukter, der eksporteres til EU, kommer fra metaller, kemikalier og ikke-metalliske mineraler, der hører til sektorer med høj leakage-risiko på EU-kulstofmarkedet. Når den er inkluderet i kulstofgrænseforordningen, vil den have en enorm indflydelse på eksporten; Der er udført en masse forskningsarbejde om dets indflydelse. I tilfælde af forskellige data og antagelser (såsom emissionsomfanget af importerede produkter, kulstofemissionsintensitet og kulstofpris for relaterede produkter) vil konklusionerne være en helt anden. Det antages generelt, at 5-7% af Kinas samlede eksport til Europa vil blive påvirket, og CBAM-sektorens eksport til Europa vil falde med 11-13%; Omkostningerne ved eksport til Europa stiger med ca. 100-300 millioner amerikanske dollars om året og tegner sig for de CBAM-dækkede produkters eksport til Europa 1,6-4,8%.
Men på samme tid er vi også nødt til at se den positive indvirkning af EU's "Carbon Tariff" -politik på mit lands eksportindustri og opførelsen af kulstofmarkedet. Ved at tage jern- og stålindustrien som eksempel er der et mellemrum på 1 ton mellem mit lands kulstofemissionsniveau pr. Ton stål og EU. For at kompensere for dette emissionsgap er mit lands jern- og stålvirksomheder nødt til at købe CBAM -certifikater. Ifølge estimater vil CBAM -mekanismen have en indflydelse på ca. 16 milliarder yuan på mit lands stålhandelsvolumen, øge tolden med ca. 2,6 milliarder yuan, øge omkostningerne med ca. 650 yuan pr. Ton stål og skattebyrde på ca. 11%. Dette vil uden tvivl øge eksporttrykket på mit lands jern- og stålvirksomheder og fremme deres transformation til udvikling af lavt kulstofindhold.
På den anden side er mit lands kulstofmarkedskonstruktion stadig i sin spædbarn, og vi undersøger stadig måder at afspejle omkostningerne ved kulstofemissioner gennem kulstofmarkedet. Det aktuelle kulstofprisniveau kan ikke fuldt ud afspejle prisniveauet for indenlandske virksomheder, og der er stadig nogle ikke-prisfaktorer. Derfor skal mit land i processen med at formulere "Carbon Tariff" -politikken styrke kommunikationen med EU og med rimelighed overveje manifestationen af disse omkostningsfaktorer. Dette vil sikre, at mit lands industrier bedre kan klare udfordringerne i lyset af "kulstoftariffer", og samtidig fremme den stadige udvikling af mit lands kulstofmarkedskonstruktion.
Derfor for vores land er dette både en mulighed og en udfordring. Indenlandske virksomheder er nødt til at imødekomme risici, og traditionelle industrier bør stole på ”kvalitetsforbedring og kulstofreduktion” for at eliminere påvirkninger. På samme tid kan min lands rene teknologisektor indlede "grønne muligheder". CBAM forventes at stimulere eksporten af nye energiindustrier såsom fotovoltaik i Kina under hensyntagen til faktorer som Europas fremme af lokal fremstilling af nye energiindustrier, hvilket kan skabe stigningen i efterspørgslen efter kinesiske virksomheder til at investere i rent energiteknologier i Europa.
Posttid: maj-19-2023