I går annoncerede Den Europæiske Union, at teksten til lovforslaget om Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM, kulstoftold) officielt vil blive offentliggjort i EU's officielle tidende. CBAM træder i kraft dagen efter offentliggørelsen af Den Europæiske Unions Tidende, det vil sige den 17. maj! Det betyder, at EU's kulstoftold først i dag har gennemgået alle procedurer og officielt er trådt i kraft!
Hvad er en CO2-afgift? Lad mig give dig en kort introduktion!
CBAM er en af kernedelene i EU's "Fit for 55"-plan for emissionsreduktion. Planen sigter mod at reducere EU-landenes CO2-udledning med 55 % i forhold til 1990-niveauet inden 2030. For at nå dette mål har EU vedtaget en række foranstaltninger, herunder udvidelse af andelen af vedvarende energi, udvidelse af EU's CO2-marked, stop for salg af brændstofdrevne køretøjer og etablering af en grænsemæglingsmekanisme for CO2-udledning, i alt 12 nye lovforslag.
Hvis det kort og godt kan opsummeres i folkemunde, betyder det, at EU opkræver afgifter for produkter med høje CO2-udledninger importeret fra tredjelande i henhold til CO2-udledningen fra importerede produkter.
EU's mest direkte formål med at indføre CO2-tariffer er at løse problemet med "kulstoflækage". Dette er et problem, som EU's klimapolitiske indsats står over for. Det betyder, at EU-virksomheder på grund af strengere miljøregler er flyttet til regioner med lavere produktionsomkostninger, hvilket ikke har resulteret i nogen reduktion af kuldioxidemissioner på globalt plan. EU's CO2-grænseafgift har til formål at beskytte producenter i EU, der er underlagt streng CO2-emissionskontrol, øge toldomkostningerne for relativt svage producenter, såsom eksterne emissionsreduktionsmål og kontrolforanstaltninger, og forhindre virksomheder i EU i at flytte til lande med lavere emissionsomkostninger for at undgå "kulstoflækage".
Samtidig vil reformen af Den Europæiske Unions CO2-handelssystem (EU-ETS) blive iværksat for at samarbejde med CBAM-mekanismen. Ifølge udkastet til reformplanen vil EU's gratis CO2-kvoter blive fuldstændigt trukket tilbage i 2032, og tilbagetrækningen af gratis kvoter vil yderligere øge producenternes emissionsomkostninger.
Ifølge de tilgængelige oplysninger vil CBAM i første omgang gælde for cement, stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint. Produktionsprocessen for disse produkter er kulstofintensiv, og risikoen for kulstoflækage er høj, og den vil gradvist udvides til andre industrier i en senere fase. CBAM vil starte prøvedrift den 1. oktober 2023 med en overgangsperiode indtil udgangen af 2025. Afgiften vil officielt blive lanceret den 1. januar 2026. Importører skal hvert år deklarere antallet af varer importeret til EU i det foregående år og deres skjulte drivhusgasser, og derefter vil de købe et tilsvarende antal CBAM-certifikater. Prisen på certifikaterne vil blive beregnet ud fra den gennemsnitlige ugentlige auktionspris for EU ETS-kvoter, udtrykt i EUR/t CO2-udledning. I løbet af 2026-2034 vil udfasningen af gratis kvoter under EU ETS finde sted parallelt med CBAM.
Samlet set reducerer CO2-toldsatser konkurrenceevnen for eksterne eksportvirksomheder betydeligt og er en ny type handelsbarriere, som vil have mange konsekvenser for mit land.
Først og fremmest er mit land EU's største handelspartner og den største kilde til råvareimport, såvel som den største kilde til indlejrede CO2-emissioner fra EU-import. 80 % af CO2-emissionerne fra mit lands mellemprodukter, der eksporteres til EU, kommer fra metaller, kemikalier og ikke-metalliske mineraler, som tilhører sektorerne med høj lækagerisiko på EU's CO2-marked. Når det er inkluderet i CO2-grænsereguleringen, vil det have en enorm indflydelse på eksporten. Der er udført en masse forskning i dets indflydelse. I tilfælde af forskellige data og antagelser (såsom emissionsomfanget af importerede produkter, CO2-emissionsintensiteten og CO2-prisen på relaterede produkter) vil konklusionerne være helt forskellige. Det antages generelt, at 5-7 % af Kinas samlede eksport til Europa vil blive påvirket, og CBAM-sektorens eksport til Europa vil falde med 11-13 %; omkostningerne ved eksport til Europa vil stige med omkring 100-300 millioner amerikanske dollars om året, hvilket svarer til 1,6-4,8 % af CBAM-dækket eksport til Europa.
Men samtidig er vi også nødt til at se den positive indvirkning af EU's "kulstoftoldpolitik" på mit lands eksportindustri og opbygningen af kulstofmarkedet. Hvis vi tager jern- og stålindustrien som eksempel, er der en forskel på 1 ton mellem mit lands kulstofemissionsniveau pr. ton stål og EU. For at kompensere for denne emissionskløft skal mit lands jern- og stålvirksomheder købe CBAM-certifikater. Ifølge estimater vil CBAM-mekanismen have en indvirkning på mit lands stålhandelsvolumen på omkring 16 milliarder yuan, øge toldsatserne med omkring 2,6 milliarder yuan, øge omkostningerne med omkring 650 yuan pr. ton stål og en skattebyrde på omkring 11 %. Dette vil utvivlsomt øge eksportpresset på mit lands jern- og stålvirksomheder og fremme deres omstilling til lavemissionsudvikling.
På den anden side er mit lands opbygning af CO2-markedet stadig i sin vorden, og vi undersøger stadig måder at afspejle omkostningerne ved CO2-udledning gennem CO2-markedet. Det nuværende CO2-prisniveau kan ikke fuldt ud afspejle prisniveauet for indenlandske virksomheder, og der er stadig nogle ikke-prisrelaterede faktorer. Derfor bør mit land i processen med at formulere "CO2-told"-politikken styrke kommunikationen med EU og med rimelighed overveje, hvordan disse omkostningsfaktorer vil manifestere sig. Dette vil sikre, at mit lands industrier bedre kan klare udfordringerne i lyset af "CO2-told" og samtidig fremme den stabile udvikling af mit lands opbygning af CO2-markedet.
Derfor er dette både en mulighed og en udfordring for vores land. Indenlandske virksomheder er nødt til at imødegå risici, og traditionelle industrier bør stole på "kvalitetsforbedring og CO2-reduktion" for at eliminere påvirkninger. Samtidig kan mit lands rene teknologiindustri indlede "grønne muligheder". CBAM forventes at stimulere eksporten af nye energiindustrier såsom solceller i Kina, under hensyntagen til faktorer som Europas fremme af lokaliseret produktion af nye energiindustrier, hvilket kan drive den stigende efterspørgsel efter kinesiske virksomheder, der investerer i rene energiteknologier i Europa.
Udsendelsestidspunkt: 19. maj 2023